Menu

Topkamp på Blue Water Arena – Søndag den 24/3 2024

image
21. marts 2024 kl. 13:59

Esbjerg fB fylder 100 år i 2024. Det skal vi benytte enhver lejlighed til at fejre 😊 og på søndag har vi endnu en mulighed for at fejre jubilæet til topkampen på Blue Water Arena mod Aarhus Fremad.

Spillerne sætter kæmpe pris på al den støtte de kan få, så vi opfordrer alle medlemmer til at bruge deres billetter og komme til kampen på søndag. Og tag gerne familie og venner med.

Ud over topkampen bliver det også en festdag for flere af vores årgange i EfB moderklub. Så udover topkampen kan hele stadion opleve:

  • EfB U6 spiller kamp i pausen
  • 22 spillere fra EfB U8 til indløb
  • EfB U13 sparker straffespark i pausen
  • EfB U14 er bolddrenge

Derudover vil man også kunne møde mange af vores frivillige forældre fra moderklub og akademi i pølseboderne.

 

Vi håber at så mange som muligt kommer ud og støtter alle holdene denne dag. Både så vi kan få hevet sejren i land og dermed komme et skridt tættere på oprykningen, men også for at fejre og markere Esbjerg fB´s 100-års jubilæum.

 

Sammen er vi Esbjerg fB, og sammen er vi stærkere!

Luk