Menu

Egekilde Kids Cup 2026

image
13. august 2026 kl. 18:24
I weekenden den 15. - 16. august bliver banerne ved klubhuset, på Gl Vardevej, fyldt med en masse børn, der skal spille kampe til vores store børnestævne Egekilde Kids Cup, de 2 foregående år hed stævnet Faxe Kondi Pro Kids Cup.
Rekordmange 264 hold deltager i aldrene fra U7 - U12 fordelt med de yngste årgange om lørdagen, og så spiller U10, U11 og U12 om søndagen. Der skal i hele weekenden spilles 804 kampe og holdene kommer fra hele Jylland og Fyn.
Vi bliver op mod 2400 børn i løbet af weekenden, hertil kommer deres søskende, forældre, trænere og andre medrejsende.
Der vil være en masse aktiviteter ved banerne, og rigtig gode muligheder for at kunne købe mad og drikkevarer.
Vi glæder os til at se så mange som muligt på og ved banerne - alle er velkomne til at komme ud og se, og opleve stemningen ved et børnestævne.
Fra stævnets side skal der på forhånd lyde en kæmpe stor tak til alle frivillige, uden jer var sådan et stævne ikke muligt at gennemføre - og en lige så stor tak til alle sponsorerne, der meget trofast støtter op omkring alle vores stævner.
Luk