Menu

Kom forbi og støt akademiets spinningsevent

image
19. maj 2026 kl. 07:14

EfB Akademi inviterer til en festlig aften på forpladsen foran Blue Water Arena, hvor akademispillere, trænere og ledere dyster mod hinanden til vores årlige spinningsevent.

Arrangementet skydes i gang onsdag den 20. maj 2026 kl. 17.00.

Så tag din familie, børnebørn og venner med til en aften, hvor der vil være forskellige aktiviteter på forpladsen og mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Kom og hep på drengene, når de tramper i pedalerne og gør alt, hvad de kan for at cykle penge ind til akademiet.

Program:
Kl. 17.00 – Forpladsen åbner
Kl. 17.30 – Spinningsevent – starten går
Kl. 18.30 – Slutspurt
Kl. 18.40 – Præmieoverrækkelse
Kl. 19.00 – Tak for i dag

Vi glæder os til at se dig!

 

Luk